Vi tager det du mærker alvorligt
Vi ser kroppen, nervesystemet og dit levede liv i sammenhæng – og behandlingen tager udgangspunkt i der, hvor du er.
Vi arbejder med mennesker, der oplever smerter, uro, stress eller fastlåsthed i kroppen. Og som længes efter mere ro, klarhed og en følelse af at være hjemme i sig selv.
Måske oplever du det her
Kroppen reagerer med smerter, spændinger eller uro, uden at du helt kan forklare hvorfor.
Nervesystemet er på overarbejde, og det kan føles som indre uro, træthed, tankemylder eller en fornemmelse af at være lidt ved siden af dig selv.
Det kan være svært at mærke dig selv, dine grænser eller hvad du har brug for – og du kommer nemt til at presse på, selvom kroppen siger fra.
Du længes efter mere ro i kroppen og i hovedet. Mere overskud i hverdagen. Og en oplevelse af, at kroppen arbejder med dig – ikke imod dig.
Her lytter vi til, hvad kroppen forsøger at fortælle.
Og vi undersøger nænsomt, hvordan der kan skabes mere ro og balance indefra.
Sådan kan vi hjælpe dig
Behandling
Individuelle behandlinger hvor vi arbejder med kroppen som indgang til smerter, uro og de mønstre, der har sat sig over tid.
Holdtræning
Små, rolige bevægelseshold med fokus på regulering af nervesystemet, kropskontakt og bevægelse i et tempo, hvor alle kan være med.
Til sagsbehandlere
Kommunalt henviste forløb med klare rammer, faglig forankring og fokus på borgerens funktion og livsduelighed.
Her hjælper vi kroppen på vej – indefra
PsykFys Klinikken drives af Kirsten Spanggaard og Mynte Tarpgaard.
Vi er autoriserede fysioterapeuter med specialisering i psykosomatisk og psykiatrisk fysioterapi - og arbejder ud fra en forståelse af, at fysiske symptomer, nervesystemets reaktioner og livets belastninger hænger tæt sammen.
Behandlingen tilpasses til dig og foregår i et tempo, hvor nervesystemet kan følge med. Det skaber bedre forudsætninger for, at spændinger kan slippe, smerter kan dæmpes, og kroppen gradvist kan genfinde mere ro og funktion.
Målet er, at du mærker en forbedring i hverdagen – mindre ubehag, større kropslig tryghed og bedre mulighed for at stå i livet, som det er.
Fik anbefalet behandling af både lægen og fys
“Det var en befrielse at kunne mærke sig selv efter få behandlinger - psyken og kroppen hænger jo unægteligt sammen.
Kirsten får min varmeste anbefaling - det er de bedste penge jeg nogensinde har givet ud.”
Meget mere end en fys
“Kirsten er meget mere end en fys. Hun ser det hele menneske. Traumer sætter sig i kroppen som fysiske smerter og i en kombination mellem fysiske behandlinger og samtaler finder Kirsten ind til, hvor traumet sidder og får løsnet op.”
Jørdis