Psykiatrisk fysioterapi
Er velegnet til dig der har en psykiatrisk diagnose. Behandlingen tager udgangspunkt i dine ressourcer om det drejer sig om rygsmerter, en forstuvet ankel eller kropslige symptomer ledsagende psykisk sygdom.
Ved mange psykiatriske lidelser er de kropslige symptomer som kan være, kropslig uro, manglende eller nedsat kontakt til kroppen, forvrængede sanseindtryk, smerter, tankemylder oftest en fast følgesvend.
Mit fokus i den psykiatriske fysioterapi er at øge ressourcerne hos den enkelte ved at arbejde med en øget kontakt til og forståelse af kroppen og dens symptomer.
Det at kunne mærke sin egen krop, at stå godt på fødderne, og forstå de fornemmelser og signaler der kommer fra kroppen gir både en fysisk og mental tryghed.
Vi vil sammen prøve at forstå dine symptomer ud fra din livssituation lige nu og tidligere. Livet sætter spor i kroppen.
Recovery teorien gir håb om at man ved at arbejde med sig selv kan få et bedre liv med en psykisk sygdom.